Hvilke tendenser præger byggeriet for tiden? Hvilke krav lægger branchens værdikæde vægt på i forhold til bygningers kvaliteter, design og ydeevne? Og hvordan kan naturlig og hybrid ventilation hjælpe dig med at opnå en succesfuld indeklimastrategi med udgangspunkt i en eller flere af de populære arkitekturtrends? Læs videre og få svaret her.
Bæredygtigt design
Næsten 40% af verdens CO2-emissioner er genereret af byggebranchen, dvs. via nybyggeri, drift eller nedrivning. Der er derfor ingen tvivl om, at industrien har en kæmpe indvirkning på – og ansvar for – planetens fremtid.
Fordelingen af bygningers CO2-emissioner kan deles op i to kategorier:
- Driftsenergi, der udgør 28% af verdens energirelaterede CO2-emissioner.
- Produktion og deponi af materialer, der udgør 11% af de CO2-emissioner, der er skabt af verdens energiproduktion.
På alverdens tegnestuer har bevidstheden om byggeriets globale miljøpåvirkning skabt et støt stigende fokus på, hvordan eks. design og materialevalg kan påvirke bygningers klimamæssige aftryk og dermed optimere deres bæredygtige performance. Et godt eksempel er de mange større offentligt og kommercielt ejede bygningers brug af mekaniske – og ofte meget energikrævende – ventilationssystemer til opvarmning, køling og udskiftning af luften. Som alternativ vinder indeklimaløsninger, der kan hjælpe med køling og luftudskiftning, og som samtidig er i stand til at reducere det miljømæssige aftryk, dog gradvist mere indpas.
Naturlig ventilation og hybrid ventilation gør det muligt at reducere bygningens driftsomkostninger såvel som mængden af anvendte materialer. Faktisk viser undersøgelser, at der udledes 50% færre CO2-emissioner fra naturlige og hybride ventilationssystemer sammenlignet løsninger, der udelukkende er mekaniske. Dette skyldes et lavere energiforbrug i bygninger, hvori der indgår naturlig og hybrid ventilation.
Vil du vide mere om, hvordan naturlig og hybrid ventilation kan bidrage til dit bæredygtige bygningsdesign? Læs mere her
Som en del af den voksende miljøbevidsthed bliver gradvist flere bygninger certificeret i henhold til forskellige bæredygtighedsstandarder. Certificeringsordninger som DGNB, BREEAM og LEED bidrager nemlig til at reducere miljøpåvirkningen gennem hele bygningens livscyklus, hvilket blandet andet omfatter begrænsning af drivhusgasemissioner samt et reduceret ressource- og energiforbrug i forbindelse med både udførelse og drift. Samtidig skaber certificeringsordningerne øget transparens i forhold til f.eks. data og dokumentation på tværs af branchens værdikæde. Naturlig og hybrid ventilation kan bidrage til, at dit projekt efterlever vurderingskriterierne for certificeringsordninger såsom DGNB, BREEAM og LEED. Det gælder eks. DGNB-ordningens kriterier, hvor naturlig og hybrid ventilation understøtter en holistisk tilgang til det enkelte projekt.
Læs om naturlig og hybrid ventilation i DGNB-certificerede bygninger
Mennesket i centrum
At menneskers livskvalitet udgør et designmæssigt kernepunkt, vil de færreste arkitekter nok betvivle. Nutidens bygninger skal nemlig tjene uendeligt mange funktioner, herunder ikke mindst skabe rammer, der fremmer brugernes fysiske og mentale sundhed. Det er afgørende for vores velbefindende, at vi er fysisk komfortable, hvad enten vi arbejder, leger, sover eller udfører andre dagligdagsaktiviteter. Og da vi tilbringer ca. 90% af vores liv indenfor, spiller den indendørs luftkvalitet en væsentlig rolle for vores generelle velvære. Samtidig er der en beviselig sammenhæng mellem et godt indeklima og blandt andet produktivitet og effektivitet. Omvendt kan dårlig luftkvalitet føre til fænomenet "Sick Building Syndrome", som kan forårsage en række mentale og fysiske helbredsproblemer, der spænder fra koncentrationsbesvær, hovedpine og træthed til irriterede øjne og allergi samt stress og angst. Blandt de langt mere alvorlige gener hører sygdomme som eks. lungekræft og hjertekarsygdomme. De vigtigste forhold i vores omgivelser, der påvirker vores velbefindende, er luftkvalitet samt hhv. termisk-, visuel- og akustisk komfort. Eksponering af en optimal balance mellem disse faktorer skaber et indeklima, hvor vi er velfungerende, veltilpasse og glade for at opholde os. Løsninger, der indtænker naturlig og hybrid ventilation, kan udgøre en vigtig drivkraft i forhold til at optimere brugernes generelle velvære og arbejdsmiljø. Undersøgelser viser, at tilførsel af frisk luft til hjernen – også bare kortvarigt – har en positiv effekt på ikke blot humøret, men selve hjernens ydeevne. Både koncentrationen, hukommelsen og indlæringsevnen påvirkes, og det er f.eks. bevist, at et godt indeklima kan forbedre kvaliteten af skoleelevers indlæring med op til 15%. Også kontormedarbejderes præstationsniveau kan påvirkes positivt, hvad angår både omfanget og kvaliteten af deres arbejde. I hospitalsbygninger har frisk luft ligeledes vist sig at understøtte patienters helingsproces og psykiske velbefindende. Naturlig og hybrid ventilation kan med andre ord bidrage til en indeklimastrategi, der skaber et sundt og behageligt indeklima, som løfter komforten og fremmer de mentale ressourcer blandt bygningens brugere. Du kan downloade vores whitepaper om, hvordan den rigtige ventilationsstrategi kan optimere menneskers produktivitet, sundhed og energiforbrug
Download whitepaperet
Genbrug og cirkularitet
Bevidstheden om, at klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel for vores klode, afspejler i stigende grad måden vi indretter, opfører og udformer huse på. Det gælder også et støt stigende fokus på genbrug samt ny anvendelse af eksisterende bygningsstrukturer. På tværs af byggeriets værdikæde har man for længst fået øjnene op for de fordele, som genanvendelse af materialer rummer – lige fra reduktion af affald samt energi- og ressourcebesparelse til lavere CO2-udledning og hensyntagen til naturen. Alt i alt er cirkulært design en byggepraksis, der forventes at komme til at spille en central rolle i byggebranchens bestræbelser på at blive mere bæredygtig og ressourceeffektiv. Hos WindowMaster arbejder vi målrettet på at begrænse konsekvenserne af den globale opvarmning ved at bidrage dér, hvor vi kan, til at sikre et mere bæredygtigt byggeri. Vores produkter udgøres blandt andet af styresystemer og motorer, og de indeholder derfor en række værdifulde metaller, elektronik og batterier. Som et led i vores cirkulære model – også kaldet vores ’Circular Promise’ – kan de materialer, der indgår i vores produkter solgt fra og med januar 2023 i Europa, leveres tilbage efter endt levetid. På den måde forbliver de i værdikæden, så de kan blive brugt igen. I praksis betyder dette, at hver gang vores systemer skal enten repareres eller udskiftes, tilbagetager vi vores solgte produkter og sikrer, at de bliver adskilt i rene materialefraktioner og genanvendt. Samtidig ledsages vores Circular Promise af et take-back-system, som indebærer, at vi tager produkter og systemer tilbage og sørger for sortering og genanvendelse. Take-back-systemet bringes i spil i forbindelse med reparation eller udskiftning af systemer eller produkter, der er blevet installeret i bygninger for 10-20 år siden. Det er nemlig den levetid, vores løsninger typisk har. Vil du blive klogere på vores Circular Promise? Få al den viden, du skal bruge i linket herunder.
Læs mere
Genius loci
Et klassisk princip inden for arkitekturen er, at bygningsdesignet bør indarbejde og reflektere stedets unikke karakteristika, stemning og atmosfære. Dvs. at der tilstræbes et tilhørsforhold til omgivelserne samt en lokal forankring, hvad angår både udtryk og materialevalg. Derved udvises der arkitektonisk hensyn til eks. lokalt tilgængelige ressourcer og materialer, det omkringliggende landskab og natur, geografi, lys- og vejrforhold mv. – et begreb, der også er kendt som ’genius loci’ (dvs. ’stedets ånd’ eller ’stedets sjæl’). Naturlig og hybrid ventilation kan have en positiv indvirkning i forhold til at forstærke og forbedre de unikke kvaliteter og den atmosfære, der gør et sted specielt. Dels ved at skabe miljø- og komfortmæssige forhold, der harmonerer med områdets karakter og kultur, men også ved at styrke forbindelsen mellem bygningen og dens omgivelser. Blandt andet udnytter naturlig ventilation naturens egne elementer, dvs. frisk luft og termiske forhold, til at regulere temperaturen og luftkvaliteten. Dette skaber en forbindelse til det omkringliggende miljø og fremmer en følelse af samspil med naturen og ressourcerne i området. Ved at inkorporere naturlig ventilation i bygningsdesignet kan arkitekter desuden tage hensyn til alt fra det lokale klima til de stedlige byggetraditioner. Dette kan bidrage til at bevare og fremhæve de kulturelle og historiske træk, der er vigtige for "genius loci." Projektering med naturlig eller hybrid ventilation bliver ofte grundigt tilpasset bygningens design og specifikke omgivelser. Tag nu en eksisterende bygning med en gårdhave, der skal undergå en renovering. Her vil der nemt kunne integreres en intelligent indeklimaløsning, idet luften i lukkede områder såsom gårdhaver, ofte er kold – også ved høje temperaturer. Den naturligt forekommende kølige luft kan anvendes til rumafkøling og udnyttes dermed effektivt, hvormed den bidrager aktivt til sænkning af bygningens energiforbrug.
5 faktorer at overveje i designfasen for naturlig og hybrid ventilation
Nul-emissionsbygninger
En såkaldt nul-emissionsbygning er en bygning, der er karakteriseret ved et meget højt energieffektivitetsniveau, som dækker det aktuelle energibehov med vedvarende energikilder, og som samtidig tilstræber et lavt drivhusgasudslip. Et væsentligt kendetegn for nul-emissionsbygninger er blandt andet, at de anvendte materialer, byggeprocessen samt driften og den eventuelle nedrivning ikke må forårsage emissioner. Med andre ord handler det primært om bygningens samlede livscyklus og dermed om dens indlejrede kulstof (populært kaldet ’embodied carbon’), som dækker alt fra anvendte produkter og byggeprocesser til bortskaffelse og genanvendelse efter endt levetid. At reducere den driftsmæssige CO2-udledning til netto-nuludledning er derfor ikke tilstrækkeligt, hvis betegnelsen nul-emissionsbygning skal være dækkende. Naturlig og hybrid ventilation sænker i den forbindelse det driftsmæssige CO2-aftryk, fordi systemerne regulerer indeklimaet i samarbejde med naturen ved at udskifte luften i rummene gennem åbninger i facaden og/eller loftet. Samtidig kræver løsningerne relativt få materialer i forbindelse med produktionsfasen, hvilket er et vigtigt aspekt, når du anskuer emissionsudledningen ud fra et helhedsperspektiv med udgangspunkt i bygningens komplette livscyklus.
Læs om projektet HouseZero
Kontakt
Snak med en specialist