Friskt og sikkert indeklima i Stjørdal helsehus
I 2019 begyndte byggeriet af det kommende sundhedscenter i Stjørdal. Sundhedscentret er på 10.000 m2 og består af 52 beboerum. Hovedentreprenør på projektet er en af Skandinaviens førende entreprenørselskaber; Veidekke ASA, som har været koordinator for både bygherre og Per Knudsen Arkitektkontor og Rambøll Arkitekter.
Besøg dette projektSom led i at imødekomme den bæredygtige agenda for det kommende sundhedscenter, har man inddraget WindowMaster ift. ventilationsstrategien af sundhedscentret, som ligeledes skal udgøre en bæredygtig og intelligent løsning. Mere specifikt indgår WindowMasters løsning bl.a. i atriet, hvor der ved brug af brandgodkendte spindelmotorer, sikres både frisk luft og sikkerhed i tilfælde af brand.
Høje ambitioner for miljø og bæredygtighed af sundhedscentret
Det bæredygtige mål for projektet er en bygning i energiklasse A og opnåelse af BREEAM certificering (Building Research Establishment's Environmental Assessment Method). Som følge af dette følger byggeriet en række kerneværdier, baseret på et kodeks af bæredygtige proces- og tekniske standarder. Med en hybrid ventilationsløsning fra WindowMaster, som styrer både den naturlige- og mekaniske ventilation, følger man dermed nogle af de vigtige fokuspunkter for BREEAM: • Sundhed og trivsel • Komfort • Sikkerhed • Muligheder for effektiv brug af kvadratmeterne • Direkte og indirekte økonomiske fordele

Intelligent indeklimastyring med NV Embedded®
Til styring af sundhedscentrets hybrid ventilation, benyttes det intelligente cloud-baseret NV Embedded® styringssystem. Fordelen ved at bruge NV Embedded® er bl.a. at systemet, kan integreres med næsten alle CTS-anlæg. Det er skalerbart og passer dermed til de fleste bygningstyper og kan tilpasses i tilfælde af renovering og udvidelser. Med adgang fra en mobilapp, kan beboerne på sundhedscenteret, få et overblik over indeklimaet og styre vinduesautomationen.


Værdien af den samlede ventilationsløsning
Med den nyeste generation af ventilationsløsninger i form af NV Embedded®, vil Stjørdal helsehus være sikret et optimalt indeklima med mindst mulig miljøbelastning. En hybrid ventilationsløsning vil reducere sundhedscentrets energiforbrug og minimere brugen af et mekanisk ventilationssystem som i mange tilfælde også optager mange kvadratmeter i bygningerne. Systemet er intelligent og holistisk, da det nøjagtigt overvåger Stjørdal helsehus’ inde- og udeklima og styrer både hybrid- og brandventilation men også har potentiale til at styre solafskærmning samt varme/kølestyring.
