Frisk luft til elefanterne i København Zoo
Zoologisk Haves Elefantanlæg ligger i Havens nordlige del og grænser direkte op mod Frederiksberg Have. Anlægget er blandt det største i Zoo og dækker ca. 10% af det samlede areal. Den verdenskendte arkitekt Norman Foster har tegnet anlægget med Rambøll A/S som rådgivende ingeniører.
Besøg dette projektEt omfattende elefantanlæg
Bygningen er først og fremmest karakteristisk ved de to store glaskupler, der spænder over henholdsvis hunelefanternes flokstald og hanelefanternes stald, der som det eneste er synlige over jorden. Det samlede bygningsareal er på 3.700m² og omfatter ud over stalde og teknikarealer også publikumsarealer med udstillinger.


Frisk luft til elefanterne
Den naturlige ventilation er etableret for at sikre frisk luft til elefanterne og for at opnå en stabil temperatur med et meget lavt energiforbrug. Den naturlige ventilation foregår via en række ovenlysvinduer placeret i glastagene. Den mekaniske ventilation sikrer frisk luft på kolde dage og kan desuden skabe den rette luftfugtighed for elefanterne. Den naturlige og mekaniske ventilation styres således, at de to systemers samspil altid optimeres.
