Om Automatisk brandventilation (ABV anlæg)

Hvorfor vælge naturlig brandventilation til dit ABV anlæg?

Størstedelen af de personer der omkommer i en brand, mister ikke livet på grund af selve ilden. De kvæles af røggasser. Derfor er det altafgørende at få røgen ud hurtigst muligt, så alle sikkert kan forlade bygningen, og brandvæsnet kan begynde slukningsarbejdet. En af de letteste og sikreste måder at opnå dette på, er ved hjælp af et ABV anlæg med naturlig, termisk brandventilation.

Ved at lede røgen ud undgår man, at bygningen overophedes. Bygningsdele bevarer sin bæreevne, og man slipper for farlige røgeksplotioner, der kan få bygningen til at kollapse. Sigtbarheden bliver bedre, hvilket forbedrer indsatsmulighederne for redningsberedskabet. Risikoen for korrosionsskader nedsættes og røgspredning mindskes.

Man opnår altså en lang række fordele ved at bruge naturlig automatisk brandventilation.

Hvordan fungerer naturlig brandventilation?

Naturlig brandventilation sker i forbindelse med de temperatur- og trykforskelle, som opstår ved brand i bygninger. Der sker en termisk opdrift, når røggasser udvider sig ved opvarmning, idet de får lavere vægtfylde end den omkringliggende luft.

Med et naturligt ABV anlæg vil ovenlys, vinduer eller klapper placeret i taget eller højt i facaden automatisk åbne i tilfælde af brand. Samtidig sikrer opluk placeret lavt i bygningen så som vinduer, døre eller porte, at der tilføjes frisk erstatningsluft. Herved ledes røg og varme ud af den brændende bygning, og holder flugtvejene samt adgangsveje for brandvæsenet røgfrie.

ABV anlæg til naturlig komfortventilation

Automatisk brandventilation baseret på naturens drivkræfter giver foruden sikkerhed for bygningens brugere også mulighed for et godt indeklima. Oplukkene i facade og tag kan nemlig benyttes til komfortventilation.

Med intelligent styring af indeklimaet er naturlig ventilation en energibesparende ventilationsform.

Læs mere om naturlig komfortventilation her.

Lovkrav og certificering af brandventilation

Brandventlationsanlæg (ABV anlæg) er omfattet af maskindirektivet og skal CE-mærkes i overenstemmelse hermed. Dernæst angiver Bygningsreglementet af 2010 (BT10) krav til, hvornår der skal installeres automatisk brandventilation i en bygning, hvor ”Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri” anviser om en række funktionskrav, der skal opfyldes ved projektering af anlægget. Udover projektering sætter DBI retningslinje 027 også krav til selve installationen og vedligeholdelsen af brandventilationsanlæg. 

Brandventilationsåbninger, som indgår i naturlige brandventilationsanlæg, skal være CE-mærket i henhold til den europæiske standard DS/EN 12101-2.

Herudover skal brandventilationsåbningen funktionsgodkendes med snelast på minimum 800 N/m2, være funktionsdygtig ved lave temperaturer ned til -5°C og vindlast på 1.500 N/m2 samt brandtestes i henhold til B300. Det vil sige, at komponenten udsættes for 300 grader celcius i 30 minutter. Derudover er kravet til brandventilationsåbningens reaktionstid på 60 sekunder fra aktivering til ”brandposition”.

Såfremt brandventilationsåbningen også anvendes til komfortventilation, skal det automatiserede vindue leve op til pålidelighedsklasse RE 50 og RE 10.000. Det vil sige, at vinduet skal kunne åbne til brandposition 50 gange, og kunne kunne åbne og lukke 10.000 gange, når det kun bærer egenlasten som ved komfortventilation.

Husk at du som facadebygger skal være FPC certificeret. Du kan læse mere processen her: https://www.windowmaster.dk/vores-loesninger/brandventilation/fpc-certificering

Luftsluser til trappeopgange

I bygninger, hvor gulv i øverste etage ligger mere end 22 m over terræn og i andre bygninger, hvor alle redningsåbninger ikke kan nås af redningsberedskabets stiger, udføres trappen som en sikkerhedstrappe. En luftsluse til en sikkerhedstrappe skal derfor sikre, at der ikke sker brand eller røgspredning fra bygningen ind i trapperummet. Røgudluftningen, som skal være CE mærket iht. EN 12101-2, skal have et aerodynamisk åbningsareal på mindst 1,7 m2 pr. etage og kan tilvejebringes via motoriserede vinduer.

WindowMasters løsninger til kold- og varmluftssluser lever op til alle gældende love og krav, og vi rådgiver gerne på området.

Guide til valg af det rette ABV anlæg

Her følger en tjekliste, som kan være behjælpelig, når der skal vælges brandventilationsløsning.

Hvilke lovkrav skal ABV anlægget leve op til?

Husk at undersøge lovgivning for automatisk brandventilation gældende for netop din bygning. Bemærk, at lovgivningen ikke nødvendigvis er den samme for nybbygeri og renoveringsprojekter.

Hvilke parametre skal der tages højde for ved valg af automatisk brandventilation?

Udformningen af den endelige løsning afhænger bl.a. af bygningens anvendelseskategori, størrelse, antallet af røgzoner, motorgrupper og motorlinjer og vinduesmotorens strømforbrug.

Hvor stort et åbningsareal er der brug for?

Det nødvendige totale åbningsareal afhænger af bygningens størrelse og anvendelse, hvilket oplyses i brandstrategirapporten, der er godkendt af de lokale myndigheder. Åbningsarealet per opluk afhænger bl.a. af vinduets størrelse, vinduesmotorenes slaglængde, åbningsvinkel samt det samlede antal opluk i bygningen. Det aerodynamiske åbningsareal fremgår af røglemmernes CE-mærkning.

Hvilken motor skal styre oplukket for erstatningsluft?

Vinduernes type (tophængt, bundhængt, sidehængt, åbner udad, indad, osv.), fabrikant/profilserie, rammedimensioner, rammevægt og evtuelt taghældning for ovenlys har indflydelse på valget af motor. Motorer til brandventilation skal CE godkendes iht. EN 12101-2.

Hvilken brandcentral skal jeg vælge?

Dette valg afhænger af det konkrete behov; er der f.eks. brug for mange røgzoner, kan flere CompactSmoke™ brandcentraler sammenbygges i master/slaveforbindelse, eller der kan vælges FlexiSmoke™, der er modulopbygget. Valg af motor afhænger desuden af, om der er tale om brandventilation, røgudluftning eller erstatningsluft, idet der gælder forskellige regler. Dernæst har vinduesprofil, rammedimensioner, rammevægt og evt. taghældningen i forbindelse med ovenlys en indflydelse på valg af korrekt motor.

Hvordan skal brandalarmen aktiveres?

Aktivering af ABV anlægget kan ske via signal fra et ABA anlæg, røgdetektor og/eller manuelle brandtryk/betjeningspanel.

Er der brug for ekstra tilbehør til komforventilation?

Skal systemet benyttes til en kombination af komfort- og automatisk brandventialtion, kan der være behov for ekstra tilbehør som f.eks. rumsensorer til måling af temperatur, CO2 og luftfugtighed.

Oftest stillede spørgsmål om brandventilation.

Stor erfaring med brandventilation

WindowMaster har stor erfaring med dimensionering og udarbejdelse af løsningsforslag samt installation og servicering af brandventilationsløsninger og røgudluftning. Hertil har vi i samarbejde med en række vindues- og facadeproducenter udviklet løsninger, der lever op til de nyeste krav i EN 12101-2.

Bliv klogere på automatisk brandventilation med vores brochure

Eksterne links:

Beredskabets vejledning om naturlig (termisk) brandventilation.

DBI vejledning nr. 027 2.udgave August 2015

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri