Vil du være vores nye IT Supporter?

Er du serviceminded og er du klar til at hjælpe IT brugerne i WindowMaster worldwide?

Send ansøgning

IT Teamet består af i alt 3 personer, som hver har deres spidskompetencer, men som også kan aflaste hinanden i travle perioder. Afdelingen varetager alle virksomhedens IT-opgaver som fagligt spænder meget bredt.

Stillingen

Som IT Supporter hos WindowMaster, tager du dig af brugernes daglige problemer. Stillingen er bred og omfatter generel bruger support på PC samt vedligehold og implementering af IT-infrastruktur.

Dine primære opgaver omfatter bl.a.:

  • Arbejde med supportsager i vores ITSM-system, Servicedeskplus – både de konkrete opgaver og analysering af sagstyper mv. (incident management)
  • Yde 1. og 2. line support til WindowMaster’s brugere
  • Systematisk fejlsøgning og opdateringer i både soft- og hardware.
  • Onsite support til brugere på hovedkontoret og remote til de udenlandske kontorer.
  • Support, klargøring og test af PC, AV-udstyr, Telefoni, samt diverse systemer og løsninger
  • Deltage i IT-projekter på tværs af organisationen
  • Dokumentation og udarbejdelse af brugervejledninger og procesbeskrivelser

Der kan forekomme rejseaktivitet til vores europæiske kontorer.

Kvalilifikationer

Du har en relevant IT-uddannelse, f.eks. som IT Supporter. Du har minimum 4 - 6 års erfaring fra en lignende stilling. Du har erfaring med at arbejde i en servicedesk-funktion og har naturlig flair for moderne teknologi.

Det vil være et krav, at du har arbejdet med Dynamics 365 og Business Central.

Endvidere har du et stort kendskab til Microsoft’s mange produkter så som Azure Portal, Office365 Admin center, Windows OS, Windows Servere og Teams telefoni.

Erfaring med Autopilot, Apple produkter, MDM, intune, Veeam backup, VMware er en fordel.

Du taler og skriver flydende dansk og behersker engelsk på højt niveau, så du kan kommunikere med udenlandske kolleger, kendskab til tysk er en fordel. Koncernsproget er engelsk

Som person:

  • Forstår du vigtigheden af effektive hurtige beslutninger, som relaterer sig til vores IT-strategi
  • Er du ansvarsbevidst og selvstændig
  • Er du serviceminded og løsningsorienteret
  • Er du nysgerrig på nye teknologier og tager ansvar for egen læring ved at tage initiativ
  • Viser du gå-på-mod og ikke mindst – et godt humør
  • Er du venlig og imødekommende og sætter en dyd i at give alle en god service og hjælpe dem på bedste vis

Du er i kontakt med mange forskellige mennesker hver dag, hvorfor det er vigtigt, at du har en god forståelse for brugernes behov og formår at prioritere dine opgaver.

Om WindowMaster International A/S

WindowMaster International A/S er en markedsledende cleantech virksomhed, som leverer bæredygtige indeklimaløsninger til primært skoler, kontorer, indkøbscentre, og hospitaler, baseret på naturens egne kræfter, kaldet naturlig ventilation. Løsningerne består af avanceret vinduesautomatisering og intelligent ventilationsstyring. Udover naturlig ventilation, specialiserer virksomheden sig også i brandventilation. I dag har virksomheden cleantech specialister ansat i Danmark, Tyskland, Norge, Storbritanien, Schweiz og USA, såvel som et stort netværk af certificerede partnere over hele verden. Virksomheden har også sin produktion i Tyskland, som er center for deres Global Supply Chain. Ved et ejerskifte i februar 2015, overgik WindowMaster til en privat investor og er nu en ejerledet virksomhed og blev med succes børsnoteret på Nasdaq First North Growth Market den 27. oktober 2020. Fokus er på organisk internationalisering og strategisk opkøb og på at transformere virksomheden fra kontraktbaseret til producerende virksomhed. Alle virksomhedens aktiviteter geares til digitale løsninger for at skalere virksomheden til fremtidig vækst.

Koralrev under vand

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med CV til job@windowmaster.com og mærk ansøgningen „IT Supporter”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of IT Torben Johnsen på +45 4567 0349 Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Send ansøgning
Forretningsmand der bruger bærbar computer på arbejdet

Kontakt

Snak med en specialist