I februar 2015 købte WindowMasters nuværende CEO og ejer, Erik Boyter, samtlige aktier i virksomheden, der tidligere hørte under VKR Holding.
Opkøbet sendte WindowMaster ud på en rejse, hvor nye ambitioner og mål hurtigt blev forankret i selskabet. Ansporet af ejerskiftet og ledelsesstilen har WindowMaster de seneste par år været igennem en markant transformation på samtlige niveauer i virksomheden. Det har resulteret i en ny identitet, der indkapsler essensen af hvad WindowMaster ønsker at opnå: at sørge for frisk luft til alle mennesker på en måde der komplimenterer vores grønne tilgang til miljøet og forbruget af dets ressourcer. Vi tror simpelthen på, at frisk luft giver friske mennesker, hvilket har afledt vores globale slogan: Fresh Air. Fresh People.
Fresh Air. Fresh People. er manifestationen af en lang proces, der har involveret ledelsen, medarbejderne og eksterne eksperter, som sammen har analyseret hvordan WindowMaster opfattes af markedet, hvilke værdier der forbindes med virksomheden, og hvor godt vi skiller os ud. Baseret på analysen blev Fresh Air. Fresh People. formuleret. Det er en ny identitet, der strømliner vores omdømme, med hvad vi ønsker at opnå. Vores nye identitet inklusive vores nye visuelle identitet, repræsenterer en mere agil version af sit tidligere jeg. Agiliteten afspejler tydeligt vores ambition om at skabe vækst og investere i research og innovation, for fortsat at kunne bære førertrøjen inden for cleantech og bæredygtig naturlig ventilationsteknologi. Den agile profil efterlader ydermere ekstra plads og ressourcer til inddragelse af sociale og miljømæssige hensyn i vores forretningsaktiviteter samt investeringer der styrker vores samfundsansvar.
Fresh Air. Fresh People. er baseret på den opfattelse, at frisk luft er noget alle mænd, kvinder og børn kan forstå. Det er en indbygget mekaniske i den menneskelige krop, og at gå udenfor eller at åbne et vindue for at trække noget frisk luft, vil automatisk generere positive følelser og lede tankerne hen på reduceret hovedpine, rene lunger og forbedret koncentrationsevne; effekter af hvilke adskillige også er blevet understøttet af forskning. Hvis vi arbejder med frisk luft som et løfte til vores omgivelser, vil vores forretning også være forståelig for vores interessenter.
I WindowMaster anerkender vi, at hvert marked giver anledning til unikke udfordringer og muligheder. Men til trods for de forskellige opfattelser på tværs af landegrænserne, er det et faktum, at intelligent naturlig ventilation gradvist har udviklet sig til at være et væsentligt aspekt i byggeri verden over. Hos WindowMaster ønsker vi at arbejde videre med denne udvikling for at sikre vækst og levere løsninger, der fremmer et sundt og bæredygtigt samfund, miljø og økonomi, som vi mener er grundlæggende for langsigtet værdiskabelse.